Den tibetanske spanielen levede for det meste i klostrene i Tibet. Det er en lille hund på mellem ca. 5 til 7 kg. Den er og var en god vagthund som i sin tid sad på klostermurerne og advarede munke  og de store mastiffer om fremmede som nærmede sig. Endvidere blev den brugt som selskabs hund og varmedunk i sengene for munkene. Der er en historie om at de blev brugt til at drive bønnehjulene i kosterne, men om dette er sandt vides ikke... Hundene havde også en religiøs/mytologisk symbolværdi. Den skulle "jage onde ånder væk" og det symboliseret ved deres løve udseende som er mest synlig på hanhundene.  Til at begynde med havde racen ingen stor bevågenhed i Europa, men er i dag vel etableret specielt i vores skandinaviske nabolande. Racen var en årgang Finlands mest populære hunderace.

Den er en super familiehund lille og handy, kan sagtnes følge med på også lange gåture, men den kræves ikke et maraton løb om dagen for at den skal trives.

Pelsplejen er nem, den skal børstes godt en gang om ugen og skal hverken trimmes eller klippes.

Hunden er kvik intelligent og visse kan være meget egenrådige, så absolut lydighed på sekundet skal man ikke forvente. 

Da de springer næsten lige så godt som katte, kræves der en godt indhegnet have i bymæssig bebyggelse

Den eneste dårlige egenskab ved denne hund er at en som regel ikke er nok med en.........man skal lige have en til og så en til............